ARKIV

2015 på Leregården


2015 er det første hele år, Leregården Vin har eksisteret. Det har været et spændende og lærerigt år, hvor vi har fået mange nye kunder. Det øgede salg betyder, at vi i endnu højere grad kan fastholde vores unikke position hos vore producenter, hvor vi står i første række, når det gælder om at få fat i sjældne vine og attraktive årgange til gode priser.

Vi fastholder vores strategi med at købe hele partier af særlige årgange, og sikre os flasker af små eksklusive partier, som kun producenten selv og vi kan sælge.

Yderligere har vi i år købt 12 fade hos en af de dygtigeste vinmagere i Gigondas, Jean-Baptiste Munier fra Moulin de la Gardette. Det er blevet til den lækre "Cuvée Philip", der nu er solgt eksklusivt til Ruths Hotel i Skagen og til SkagenFood. Og så sælger vi også selv "Cuvée Philip", der har fået en overvældende modtagelse.

 

 

HØSTMARKED på Leregården  

Fredag 25. og lørdag 26. september kl. 15 - 18 afholdtes årets høstmarked. Det blev to hyggelige dage med masser af snak og mange smagninger. 

Næste arrangement er julemarkedet. Dato følger snart. 

 

head.jpg

 

Leregården Vin deltog (naturligvis) i Danmarks største Rhônevin festival 19. september 2015 

En 700 - 800 gæster smagte vin på årets Rhônevin Festival i Avendøre - og de fleste kom forbi vores stand og smagte og duftede til vores mange gode vine. Der blev til megen snak omkring økologi og biodynamik - og konventionel produktion - men heldigvis mest omkring kvaliteten i de vine, vi serverede. Vi takker for den store interesse, der var for vores stand.

 

 

Smag og køb vin i Staun lørdag 30. og søndag 31. maj blev dage med ædle druer og biler!


ædle biler til ædle druer 001.png

Det er ganske utilsigtet at vores ædle druer åbenbart også hænger sammen med ædle biler - eller i hvert fald biler fra den gang, biler havde personlighed. Søndag trillede en fantastisk flot Citroën HY ind på gårdspladsen - og umiddelbart efter fulgte en Rolls Royce af den helt sjældne slags. Der er kun meget få tilbage i verden, så på trods af blæst og regn gik der vist noget dreng i vinsmagningen for en stund. Hvilket jo ikke var mere end rimeligt!

Næste åbne hus er 25. og 26. september begge dage fra 15 - 18. 

 

Fuldt hus på Leregården

Åbent hus arrangementet fredag 20. marts blev en ubetinget succes med fuldt hus fra start til slut. Vi holder 4 arrangementer årligt.

 

 

           
  IMAG0262.png        
           
           

Leregården Vin hos Citroën i Aalborg

Søndag 22. marts fra kl. 11- 16 var vi i bedste sydfranske stil deltagere i et søndagsmarked hos Kjærsgaard Auto Håndværkervej 22 Aalborg, hvor vi fra vores flotte Citroën 2CV6 gav smagsprøver på nogle af vores vine.

Her er det lige før, det går løs. Efterfølgende må vi nok erkende, at vi er lidt i tvivl om det var bilen eller vinene, der trak flest besøgende!