Velkommen til Leregården - vinsalg til professionelle. 

Leregården har med udgangspunkt i sin adresse i Gigondas formentlig Danmarks stærkeste repræsentation af økologisk og biodynamisk vin fra det sydlige Rhône med vinproducenterne Moulin de la Gardette, Montirius, Domaine la Roubine, Domaine la Grand Jacquet, Domaine Fontavin og Chateau Saint Esteve d'Uchaux. Hertil repræsenterer vi nu yderligere Chateau la Grave Figeac's grand cru vine fra Saint Emilion, Champagner fra Christophe Lefèvre og Alsacevine fra Francois Lipp. 

Leregården inviterer

ÅBENT HUS PÅ LEREGÅRDEN LØRDAG 30. OG SØNDAG 31. MARTS. Inveresseret? Ring for tilmelding.

Bobler, bobler og flere bobler: Efterhånden har vi fået mange mousserende vine på lager. Og nu er endnu en spændende variant kommet til: Fontavin har lavet en flot og elegant mousserende vin på druen ”Petit Grains”. Det kunne få en og anden til at tænke på en sød mousserende vin, men det er helt forkert. Vinen har blot et restsukkerindhold på 5g/l og er perlende frisk. En dejlig velkomstdrik, men også perfekt til skaldyr. Vinen, hedder ”Eclats de Rires” . Og glem så ikke vores klassiker ”Special Privilege” fra Chateau Saint Estève. Lipps fine Alsace-Cremanter (hvid og rosé) og Champagnerne fra Christophe Lefevre – uden svovl, sågar. Alt på lager.

Rosétiden er lige om hjørnet: Selv om alle vores rosé’er er skabt til god mad, er de stadig for de fleste noget, der hører sommeren til. Og uanset hvordan disse flotte og kraftige rosé’er – hver med deres egen stil - bruges, kan vi berolige alle med, at vi har rigelige mængder. Fontavin, Chateau Saint Estève, Montirius og Le Grand Jacquet. Og så har vi tilføjet en ny Pinot Noir fra Lipp. Den er vi meget glade for, og da den bør nydes afkølet, ligger den i grænselandet til rosé – selv om den jo er rødvinén fra Alsace. Denne variant er blød, rund og ganske kraftig. Vi glæder os til at lade jer smage den!

Fontavin vinder priser, igen og igen: Det er både godt og ondt med al den succes, vores vinbønder har. Det skaber en voldsom efterspørgsel på vinene, og priserne på mange vine har da også i år fået et nyk opad. For nogle vines vedkommende er der endog sket betydelige stigninger. Vores tætte forhold til producenterne, som vi besøger mindst 4 gange årligt, sikrer heldigvis, at vi får de vine, vi skal bruge – uanset hvordan efterspørgslen i øvrigt er. Fontavin har af Robert Parker fået hele 5 vine vurderet til mere end 90 points. Vi fører Châteauneuf du Pape rouge David et Goliath 2016: 96 points. (Aktuelt har vi 15’eren, der fik 95 p) Châteauneuf du Pape rouge Trilogies 2016 : 93 points. (Vi har både 12 og 13, der ikke blev bedømt af Parker!) Og om kort tid får vi også Fontavins Gigondas på lager igen. Den har fået 95 points. Desuden har Fontavin ændret på etiketter (til det klart bedre), samt ændret lidt på druesammensætningen på den serie (hvid, rosé og rød) der hed ”Les Vignes de Mon Pere”.

Andre økologiske og bæredygtige produkter:

• Masser af chokolade fra ”Økoladen”. 

• Plejeprodukter fra ”ILOVEECOESSENTIALS”. 

Fra vores besætning af  Gotlandske Pelsfår: • Lammeskind og plaider. • Strikkegarn – gråt og sort. • Hjemmesko fra Glerups. (Vores uld sælges til Glerups sko.) • Årslam skal bestilles nu til levering inden påske.  (Kun få tilbage!)

Moulin de la Gardette scorer højt

Topvinen fra Moulin de la Gardette "Ventabren"

"Decanter" fandt alle superlativerne frem, da de forleden skulle beskrive  "Ventabren" 2016. Starter med at give vinen 98 (!!!) points. Og inleder med versaler i rødt: TOP VALUE.

Herefter lyder beskrivelsen:

En koncentreret vin med en utrolig vitalitet. Forfriskende med en vis mineralitet. Perfekt, seriøs og elegant produktion. Drik den fra 2020 - og frem til 2040!

Det hører også med til billedet af Moulin de la Gardettes vine, at Ventabren 2015 fik 95 points. 

Desværre er 2015 udsolgt - og domainet kan heller ikke levere 2016 mere. Men vi kan! (endnu.)

 

Den anerkendte franske avis "Le Monde" har i øvrigt også været en tur i Rhone, og også de anbefalede "Ventabren" som repræsentant fra Gigondas.

 

Og nu er vi er ved "Le Monde" og deres anprisninger: 

 

Fra Vacqueyras var det  "Le Clos" fra vores biodynamiske producent, Montirius, der blev valgt af avisens smagepanel.

Vi har naturligvis også den sjældne og unikke " Le Clos" på lager i årgangene 2005, 2007, 2010 og 2013. Også i magnum.

 

Og nu vi er ved de store vine:

 

Fontavins fine "David & Goliath" 2015 fik også særdeles flotte anmeldelser. Parker gav den 95 Points.

Også på lager.

 

 

 

 

BEMÆRK: Hjemmesiden er fortsat under opbygning.

Vi har besluttet at lukke vores web shop. Virksomheden er vokset betydeligt og rettet næsten 100 % mod professionelle kunder. Dette - kombineret med voldsomt stigende leveringsomkostninger til web kunder - har gjort det nemt at træffe den beslutning. Og så alligevel - for vi har fået opbygget en kreds af stabile kunder,der gerne vil have kvalitetsvine, der er produceret naturligt og uden pesticider. Jer vil vi gerne servicere.

Få en direct mail - og få fat i vores vine

Mindst en gang om måneden kommer vi over det meste af Danmark. (Undtaget er de ikke landfaste øer  - og det sydligste Jylland.) På disse ture, kan I få jeres vine med - og nu uden fragtomkostninger. Dog er mindstesalget 3000,-.

Send en mail til leregaarden@gmail.com og få nyhedsbreve med nyheder, tilbud og invitationer til åben gård 4 gange årligt. Og en bestillingsliste, hvis det ønskes.

Leregården Vin repræsenterer følgende domainer i Danmark

Montirius "Le Clos" Vacqueyras biodynamsik

Chateau Saint Esteve d'Uchaux Rhône. (Ø)

Mousserende, hvid, rosé og røde vine. - mange medaljevine.

Fontavin - Rhône (Ø)

Hvid og rød*) Chateauneuf du Pape

*) David og Goliath 95p/Parker

Gigondas, Vacqueyras, CdR (hvid rose rød) - mange medaljevine.

Le Grand Jacquet - Mont Ventoux (Ø)

Hvid, rosé og rød

Mindre producent - med flotte vine.

Jean Francois Lipp - Alsace (Ø)

Alle former for Alsace vine - bl.a. Cremant

Montirius - Rhône (Biodynamik)

Gigondas, Vacqueyras, CdR Hvid, rosé og rød.

Alle helt rene vine. Der anvendes  ikke svovl som konserveringsmiddel og vinene kommer ikke på fad. 

Masser af medaljer.

Christophe Lefévre - Champagne

Hvid og rosé. Økologiske Champagner er vanskelige at opdrive. Men her er det lykkedes.

Moulin de la Gardette - Gigondas

Topproducent fra Gigondas. Aldrig mindre end 90 p/Parker

Roubine - Rhône

Flotte vine fra Gigondas, Vacqueyras, Sablet og Seguret. Mindre producent med høj kvalitet.

 

Saint Emilion

Grand Cru vine fra

Chateau La Grave Figeac

 

 

 


Kontrolrapport:

http://www.findsmiley.dk/553086

 

KONTAKT Leregården Vin

Leregården Vin 

v/ Lone Smetana og Peter A. Petersen

Leregården

Staunvej 65

9240 Nibe

2020 2950

email: leregaarden@gmail.com